Ainsha vokser op med lyden af sin mors yndlingssang, Lazlas Rose, i ørerne. Siden hen opdager hun at det er mere end bare en kærlighedssang om pigen Lazla og hendes elskede. Det er selve fredssangen, Tempelfredens sang. Da først Ainsha forstår det, forstår hun også at hun kan bruge sin fløjte til at skabe nye sange med. Sange som forandrer verden.
Musikken til Lazlas Rose kom til mig for nogle år siden. Jeg spiller ikke fløjte så godt som Ainsha, derfor har jeg indspillet den på min elskede harmonika.